FILMJOURNALEN: Tankar, trendar og livet med levande bilete

Velkomen til maskinrommet på Filmloftet. Vanlegvis skriv eg filmomtalar om det som skjer på lerretet her og no. Her i Filmdagboka tek eg derimot eit steg tilbake. Eg vil gruble litt over kvifor vi brukar så mykje tid i mørket framfor ein skjerm. Dette er mi personlege dagbok. Her er det plass til dei lange tankane og dei djupe dykka ned i filmhistoria.

Her kjem eg tett på sjølve nerven i filminteressa. Det handlar om den magiske kjensla i ein kinosal. Eg skriv om den djupe filmroa, men òg om frustrasjon. Av og til kan den indre dommaren øydeleggje ei god filmoppleving. Eg trur at film er meir enn berre underhaldning. Det er eit speglbilete av kven vi er. Film seier noko om korleis vi ser på verda rundt oss.

Frå nostalgi til moderne filmkultur

I Filmdagboka er ingenting for stort og ingenting for smått. Her finn du refleksjonar kring Oscars-utdelingar. Eg fortel historier om filmnettstader eg likar å hengje på. I tillegg deler eg tankar om korleis filmen har det på 2020-talet. Eg brenn for den gode samtalen om film. Det kan handla om alt frå absurde komediar til den klassiske kjensla av at alt var betre før.

Dette er òg staden der eg er på mitt mest personlege. Eg har skrive om korleis Filmloftet vart til. Lysta til å skape noko eige vaks fram i ei tung tid. For meg er det å skrive om film ein veg til både glede og innsikt. Eg håpar du vil vere med på denne reisa djupt nedi filmmaterien. No legg vi bort terningkastet ei stund. Vi snakkar heller om kva filmen gjer med oss.